HVEM ER VI

 

Aage Østergaard Møbelindustri A/S (Oestergaard) er en mere end 50 år gammel møbelvirksomhed, som nu drives af 2. generation med hovedkontor beliggende i det nordlige Danmark. Virksomheden startede som håndværksvirksomhed. Op igennem 1980erne og 1990erne ændrede virksomheden sig til en effektiv produktionsvirksomhed indenfor massivt fyrretræ, bøge- og egetræ samt MDF malede møbler. Produktionsdelen fortsatte frem til 2014, hvor det blev besluttet at stoppe træproduktionen og flytte denne aktivitet til vore produktionspartnere på fabrikker i henholdsvis Danmark, Kina, Polen og Bosnien.

Samarbejdet med vores produktionspartnere er udviklet gennem mange år, og nogle af dem anvender i dag noget af det produktionsudstyr, som tidligere er benyttet i egen produktion, og har stået på vores egen fabrik. På fabrikkerne i Danmark, Bosnien og Kina producerer vi komponenter til eller hele møbler til vore kunder, som hovedsageligt befinder sig på de europæiske markeder. Med vor viden omkring udvikling, konstruktion og produktion sikrer vi, at vore kunder får det aftalte møbel i den aftalte kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Med en individuel logistikløsning tilpasset vore kunders behov – naturligvis til den aftalte tid.

I en verden, hvor moden ofte skifter forsøger vi, gennem samarbejde med kunden og eksterne designere, at sikre en hurtig udvikling af nye designs og produktlinjer. Vi stræber efter at yde en unik service samt tilbyde en række produkter, der er tilpasset tiden på konkurrencedygtige betingelser.

Vi kalder det:

FURNITURE, ALL INCLUDED!

 

Vores udvikling

 

1964 – Virksomheden blev grundlagt
1972 – Møbelproduktion blev startet i form af komponenter til polstermøbelindustrien
1977 – Samarbejde med designer/møbelarkitekter startedes og reel møbelproduktion gik i gang
1980 – Udflytning fra indre by til industrikvarteret
1987 – Samarbejdet med partnere udenfor landets grænser tog fart, hvor 2. generation er trådt ind i virksomheden
1990’erne – Automatisering med maskinlinjer, robotter, CNC-styrede anlæg og fokusering på processer
2000’erne – Fokusering på design, produkter og markeder samt opstart af produktionssamarbejder i Ind- og Udland tæt på råvarerne
2005 – Etablering af kontor i Kina
2014 – Træproduktionen er endelig udflyttet til partnere i ind- og udland tæt på råvaren

I dag – Har vi stadig den afsluttende hånd ind over produktionen i form af kontrol, slutmontage og pakning